Årets endefuld 2021 går til Dansk Internet Register
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, der blandt andet har en del websites på forskellige domæner.
Idag modtog jeg ikke mindre end 30 enslydende breve (fraset domænenavnet)
fra "Dansk Internet Register" eller "Deutcher Adressdienst GmbH" hvor de
tilbyder registrering på www.dansk-internet-register.com for 958 euro om året.
De har således "høstet" tilfældige domænenavne og firmaadresser fra internettet. Det kan der ikke være tvivl om.
Jeg synes det er svært at have tillid til et firma der har dansk målgruppe men:
1) Har Tysk og ikke Dansk adresse
2) Har .com og ikke .dk domæne
3) Skriver prisen med små bogstaver gemt langt væk i teksten.
4) Har Google pagerank (Værdi) på 0
5) Ikke oplyser deres besøgstal
6) Er fuldstændig ukendt af Alexa.com der ellers måler webtrafik. Se f.eks Sammenlignet med f.eks snyd.dk
7) Ikke en eneste side linker til dem Se google
Jeg har aldrig før hørt om det website, så jeg har svært ved at tro at det er pengene værd. Desuden prøvede jeg på sitet at søge på flere ord, som jeg ved at der er rift om på andre søgemaskiner. Sjovt nok var der ingen hits på nogen af dem. Registret er tilsyneladende tomt, men det er vel heller ikke mærkeligt med de priser!
Jeg opfatter det som et fup-firma og det er jeg ikke den eneste der gør.
Se f.eks
Mikronet.dk
Amino.dk
2webdesign.dk
unfairpris.dk
erhvervsbladet.dk
igang.dk
internetservice.dk
Specielt artiklen i erhvervsbladet er vigtigt, hvis du allerede har skrevet under/betalt.
Hjlæp andre med at finde denne side, så de ikke går i fælden
Hvis man søger på "Dansk Internet Register" på Google kommer firmaet desværre øverst. Efterfulgt af 20-30 sider der har negativ beskrivelse af dem. Det er dog let at få denne forklarende side til at ligge højere, det sker hvis du og 8-10 andre linker til denne side på jeres websider.
Det kan f.eks gøres med denne kode:
Du må gerne rette i koden!